Agerskov til tops på Danske Spil
Tirsdag plejer så langt fra at være ugens største turneringsdag, men alligevel slog de danske onlinspillere til til i flæng, da de satte sig til bordene i går.
Rent placeringsmæssigt, så stod Rasmus Agerskov for det bedste resultat, da han strøg til tops på Danske Spil, hvor han nakkede en turnering med $25.000 i den garanterede præmiepulje, og kunne proppe $6.730 i lommen for førstepladsen.
Danmarksmesteren spillede sig også på finalebordet i en $82 6 Max Hyper Turbo-turnering på PokerStars, hvilket kastede $1.944 af sig.
Rent pengemæssigt, så var der dog mere at hente for Jannick Wrang, da han blev nummer to i en $109 NL Hold’em (Turbo,2x Chance)-turnering på PokerStars og cashede $7.035.
I det hele taget havde Wrang en fin dag ved onlinebordene, for udover andepladsen, så hentede han også en femteplads i en $320-turnering til $2.554, ligesom han rensede cashgamebordene for over $20.000.