Jason Lavallee vandt EPT Highroller

Det var et tungt finalebord, der i går blev spillet ved EPT London £10.000 Highroller. Stærke navne som Jason Lavallee, Sorel Mizzi, Luca Pagano og Dave ‘Devilfish’ Ulliott sad alle klar ved filten, da starten gik.

Af de nævnte var Pagano første mand, der skred i svinget. Den stærke italiener, der kun yderst sjældent spiller ‘highrollers’, blev slået ud af Lavallee og fik £60.930 for en 7. plads.

Kort efter var det Dave ‘Devilfish’ Ulliott, som blev kylet på porten. I en ganske interessant hånd hakkede Mizzi allin fra knappen for omkring 550.000, ‘Devilfish’ betalte fra small blind og efterlod sig selv med ca. 900.000. Chipleader Lavallee ville også være med og gik allin over toppen. Den skulle ‘Devilfish’ lige have tænkt igennem. Det tog sin tid, men englænderen endte med at finde et call frem.

Mizzi kunne vise , ‘Devilfish’ , mens Lavallee var pænt foran med . Dealeren havde dog mest fidus til Mizzi, da han vendte et flop bestående af . Ingen hjælp til nogen af spillerne på turn og river, og altså exit Devilfish, men til gengæld en meget glad Sorel Mizzi.

Jason Lavallee var dog stadig suveræn chipleader og endte da også med at vinde uden de helt store problemer. Sidste store slag blev vundet, da han igen kom ind mod Sorel Mizzi – denne gang med bare tre spillere tilbage i turneringen. Det blev et klassisk flip, som faldt ud til Lavallees fordel. Dermed kunne en meget glad og meget shortstacked Simon Higgins konstantere, at andenpladsen var i hus.

Heads Up-dysten var næsten en formalitet, og det varede da heller ikke længe, før Lavallee sad med alle chipsene.

“I picked up a lot of hands in fortunate spots and got lucky,” fortalte Jason Lavallee til Pokerstars kort efter sejren.

Vores danske highroller, Frederik Brink, blev desværre slået ud kort inden finalebordet. Brink fik dog £30.005 for en flot 10. plads.

Sådan gik det:

1st. Jason Lavallee (Canada) — £357,700
2nd. Simon Higgins (Storbritannien) — £242,330
3rd. Sorel Mizzi (Canada) — £161,560
4th. Carla Sabini (Canada) — £132,320
5th. Tamer Kamel (Storbritannien) — £106,170
6th. David Ulliott (Storbritannien) — £82,315
7th. Luca Pagano (Italien) — £60,930
8th. Mark Teltscher (Storbritannien) — £44,775