Er Vanessa Rousso den nye Lady Gaga?

Den amerikanske pokerskønhed og PokerStars-pro’ Vanessa Rousso ser ud til at være i gang med en glidende overgang fra poker til popindustrien. I en længere featurevideo, som du kan se her nedenfor fortæller Rousso – som i karrieren har cashet for over $3,5 millioner i liveturneringer – om sin passion for elektronisk musik.

Hun har blandt andet taget fag i moderne musik på Berkley, hvilket har givet et godt skub i den rigtige retning.

“Det første fag jeg tog var i sangskrivning og musikteori, og via mine opgaver fandt jeg ud af, at jeg havde en form for talent. Mine klassekammerater virkede virkelig til at holde af min musik, og folk sagde ofte “Det kunne jeg høre i radioen.”

Vanessa Rousso er også sprunget ud som DJ, og her mener hun, at hun kan trække på sine erfaringer fra pokerbordene.

“At læse publikum og folk på dansegulvet er ligesom at læse folk ved pokerbordene, for begge steder skal man bygge noget op,” fortæller hun.