WCOOP $10K Highroller: Sasuke røg lige før finalebordet med set i syvere

Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen lå midt i feltet på en 19.plads, inden dagens finale i den $10.000 dyre WCOOP Highroller, men med godt spil formåede han at avancere yderligere i klassementet, og fortsat sidde med, da der var ti mand tilbage.

Her var ‘Sasuke’ dog efterhånden en anelse presset i chips, hvorfor han 4-bet shovede all in med to syvere fra small blind, da ‘MauriceSch’ gav ham på nakken fra big blind.

Uheldigvis havde ‘MauriceSch’ et let kald med esserne i hulen, men en syver på floppet bragte pludseligt ‘Sasuke’ i front. Dealeren var dog desværre i det lunefulde hjørne, og serverede en runner-runner flush til modstanderen, hvorfor ‘Sasuke’ måtte nøjes med en tiendeplads til $59.600.

Martin B tæt på finalebord

Der er dog dansk opmuntring at hente i WCOOP Event #22, hvor Matin B. Hansen er tæt på finalebordet. Der er 16 spillere tilbage, og Bjerringbro-spilleren indtager 6.pladsen med lidt over fem millioner chips.

Blinds hedder 80.000/160.000 med 20.000 i ante. Der er lidt over en kvart million dollars i førstepræmie.

SasukeExit