WCOOP: – Regner med at vinde Event 60 til 66
Theo Jørgensen debuterede i går i dette års World Championship of Online Poker, da han stillede på i Event #15 ($320 Stud High/Low), men på trods af en god start på turneringen, så blev den danske Team PokerStars pro’ ekspederet ud inden han ramte pengene.
Hvis det står til Theo Jørgensen, så kommer der dog rigelig med penge ind på kontoen senere hen i WCOOP-serien – han har nemlig tænkt sig at nappe seks førstepladser i træk.
“Jeg har nogle geniale WCOOP-planer, der hedder at kigge på det fra dag til dag. Dog har jeg udset mig event nr 54 samt 60-66 jeg har planlagt at vinde.”
Turnering nummer 54. er ikke overraskende en $2.100 PLO-turnering, mens man i blandt de seks andre finder en $10.300 Highroller, den $5.200 dyre Main Event og en $2.100 H.O.R.S.E.-turnering.