WCOOP: Toft og Agerskov er klar på at gentage DM-heads up

Fem danskere er fortsat med i kampen om $298.735 – næsten 1,7 million kroner – i WCOOP Event #9 ($1.050 NL Hold’em). Chipleaderen hedder ‘arsenalfca’ og er dansk, men derudover finder vi også Rasmus Agerskov og Casper Toft i feltet, hvilket åbner op for en gentagelse af DM-finalen fra i år, hvor de to sad over for hinanden i den afsluttende heads up.

“Ja, den tager jeg gerne,” griner Agerskov, da PNN.dk fanger ham, mens Casper Toft kun har et lille forbehold:

“Så vil jeg sgu helst hvis vi bytter plads den her gang.”

Før det mulige deja vu kan udspille sig, så er der dog 110 modstandere, der skal passeres. I den forbindelse har Agerskov en klar plan.

“Jeg har tænkt mig at begynde at arbejde mig op i chips i stedet for ned, som jeg gjorde de sidste to timer i går,” lyder det med et smil.

AlexKP: 10% chance for sejr

Også AlexKP er fortsat med i turneringen, men i vanlig ydmyg stil gør han alt for at holde forventningerne til sin egen præstation nede.

“Man skal selvfølgelig ikke have for høje forventninger, når der er 112 tilbage og jeg ligger nr. 87, men jeg har vel 10% for at vinde, så dem må jeg jo gå efter,” lyder det efterfulgt af en smiley, da PNN.dk fanger Danske Spils frontfigur over chatten på facebook.

Danske counts
1. arsenalfca 402.990
87. AlexKP 59.542
99. Rasmus ‘RasA86′ Agerskov 46.367
110. Casper ‘catostar’ Toft 24.377
112. ‘siandwin’ 29.612

Når spillet genoptages klokken 23.00, så er det med blinds på 1.400/2.800 med 350 i ante. Average er 121.941. De tilbageværende spillere er alle sikriet $2.003.

Payouts
1. $298.735
2. $218.520
3. $163.890
4. $122.007
5. $86.497
6. $68.287
7. $50.077
8. $31.867
9, $18.210