WCOOP: Toby Lewis vinder $189.379 – Jeg har flere dollars end dig!
De kan noget, de englændere. I lørdags tog Tom ‘hitthehole’ Middleton sig af sejren ved EPT Barcelona, i øvrigt en sejr som Toby Lewis havde andel i, i form af ikke så få procenter.
I dag viste Lewis så, at han såmænd også selv kan holde på to kort, da han strøg til tops i WCOOP Event #6 ($215 NLHE Rebuy Turbo). Sejren sikrede britten ikke færre end $189.379 – lidt over en million kroner.
Toby Lewis lagde ud med at ekspedere en spiller ud i finalebordets allerførste hånd, da han kom all in med A♣ J♣ mod 7♦ 7♥. Han stod for endnu en elimination, inden han heads up sad overfor sin landsmand ‘srxakgirona’.
Næsten helt lige i chips forsøgte de to englændere at nå frem til en deal, men det faldt hurtigt til jorden, da ‘srxakgirona’ prøvede at presse citronen for yderligere $2.000.
srxakgirona: “i play HU hyper a lot i have edge”
810ofclubs: “ive got more $ than yo … gives me the edge”
Kort efter lykkedes det dog at nå til enighed, og så kunne de kombattanter går i gang med at spille kort.
Efter lidt bytteri frem og tilbage, faldt den afgørende hånd, da Toby Lewis sendte stakken til midten med A♦ 8♣, og turnede et hus mod ‘srxakgirona’s konge-dame.
1. Toby ‘810ofclubs’ Lewis (United Kingdom) — $189,379.23
2. srxakgirona (United Kingdom) — $169,300.77
3. Hausgaard87 (Canada) — $115,290.00
4. seifi35 (Switzerland) — $82,176.15
5. Evadar (United Kingdom) — $57,645.00
6. calamitas (Germany) — $44,835.00
7. rdcsrn (Canada) — $32,025.00
8. Pandochka515 (Russia) — $22,417.50
9. gomir (Czech Republic) — $12,810.00