EPT Barcelona: Dansk kvartet reduceret til duo

Efter boblen sprang, gik det desværre hurtigt med at blive ekspederet ud for et par af de danske spillere. En shortstacked Morten ‘MortenVM’ Mortensen røg med niere mod tiere i en all in preflop.

“Sådan er det. Jeg synes ellers jeg har fået spillet en god omgang poker,” lød det efterfølgende fra en skuffet ‘MortenVM’.

Kort efter blev også turneringsspecialisten fra Holbæk, Bo Kjær Erichsen, sendt på railen, da han ikke kunne ramme sig ud af problemerne med es-knægt inde mod es-konge.

Til gengæld sidder de to sidste danskere, Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen og Kresten Nielsen, begge med stacks på lige omkring average. ‘Sasuke’ har 280.000 chips, mens Kresten kan mønstre 210.000.

Blinds hedder 2.500/5.000 med 500 i ante. Average ligger på 223.636.

Top 10
1 Albert Daher 949,000
2 Thomas Middleton 938,000
3 Miklos Zsuffa 790,000
4 Michel Erwann 735,000
5 Rens Feenstra 640,000
6 Alejandro Perez Torres 620,000
7 Lukas Berglund 547,000
8 Dmitry Yurasov 535,000
9 Douglas Souza 515,000
10 Milan Polke 500,000