Carl Hostrup: – Sagen er 89% vundet!

Carl Hostrup blev i torsdags ved Retten i Lyngby idømt seks måneders fængsel og en bøde på 350.000 kroner for grov skattesvig.

Dermed faldt der foreløbigt punktum i sagen, men i den sammenhæng er det med vægt på ordet foreløbigt. Carl Hostrup skriver nemlig i en kommentar til dommen på pokernet.dk, at dommen ikke blot skal ses som en halv sejr, men at han med yderligere undersøgelser regner med at blive fuldstændigt frikendt.

“Sagen er på nuværende tidspunkt 89% vundet, og de sidste 11% bør være relativt nemme at vise med yderligere undersøgelser,” skriver han på Danmarks største pokerforum, og henviser til, at alle hans dokumenter og alle hans IT-filer har være konfiskeret, hvorfor han har haft svært ved at tilbagevise anklagerens beskyldninger.

“Jeg blev 28 marts anklaget for skattesvig af 7+ millioner, og vi har på 4 måneder barberet ca 89% af, det er en kæmpe sejr, Dette er på trods af en politimyndighed der ikke har udført en eneste af de undersøgelser de har accepteret at skulle lave som en del af efterforskningen,” skriver Hostrup også.

Anklager med rod i regnskabet

Retten i Lyngby har dømt Carl Hostrup for at undlade affiliate indtægt af beskatning, men han mener, at der her fra anklagerens side er begået fundamentale regnefejl.

“Retten har anerkendt 30% rakeback, men har beregnet det som 30% af affliate indtægten, og ikke som 30% af raken, hvorved fradraget bliver for lille, idet 30% rakeback svarer til mellem 60 og 85% af affiliate indtægten på de sites hvor rakeback kommer fra affiliaten. (eksempelvis Full Tilt Poker, hvor 90% af affiliate indtægten er brugt til rakeback – 30% til affiliaten, 27% videre til spillerne.) Som direkte følge af ovenstående dømmes jeg for forsøg på beddrageri, idet min indkomst er anset for større end oplyst,” skriver Hostrup.

Du finder pokernet.dk-tråden her.