Seminole Hard Rock Poker Open: Bonomos femte skud sender ham mod toppen
Den store amerikanske turnering, Seminole Hard Rock Poker Open, havde på forhånd garanteret $10.000.000 i præmiepulje, men med et stort spillerfremmøde og ubegrænsede rebuys, så blev den garanterede præmiepulje så rigeligt overskredet, så der i alt kom $11.900.000 i den samlede præmiepulje.
Det betyder, at førstepræmien kommer til at lyde på $1.745.000, og den har Justin ‘ZeeJustin’ Bonomo pejlet sig ind efter. Hvis det var en seksløber, han havde taget med sig til Florida, så var han imidlertid tæt på at løbe tør for skud, da det først var i femte forsøg, den amerikanske stjerne formåede at spille sig videre til Dag 2.
Da det endelig lykkedes ham at klare sig videre, så var det til gengæld med en ordentlig tot af en stack. Med 326.900 chips,hvilket rækker til en fjerdeplads i den samlede stilling.

