Isildur1: – Jeg har lært at stoppe i tide

Viktor ‘Isildur1’ Blom tabte over $2,5 millioner på PokerStars 2012, men har i løbet af indeværende år formået ikke blot at vinde det hele tilbage, men også mere til.

Den store forskel på 2012 og 2013 skal dog ikke blot findes i det faktum, at ‘Isildur1’ er skiftet fra PokerStars til Full Tilt Poker, men også, at han han har lavet justeringer i sit spil.

Specielt én ting har haft en gavnlig effekt på onlinefænomenets regnskab.

“Jeg føler, jeg er blevet bedre til at slutte mine sessions i tide, både når jeg jeg er meget oppe og når jeg er meget nede,” siger ‘Isildur1’ til Sportbladet Poker.

‘Isildur1’ fortæller også, at det har været en fordel for ham, at han nu spiller flere forskellige pokervarianter, og at han håber at indtage pladsen som årets største onlinevinder, men at han er nogenlunde tilfreds med hans øjeblikkelige placering som nummer tre på listen.

Måske, han dog ikke skal vente så længe, før han har generobret førstepladsen – ‘Isildur1’ er i skrivende stund oppe med over $650.000 for de seneste 24 timer.