EPT: – Alle spillere får adgang til trådløs mobilopladning
European Poker Tour bliver den første live poker tour, som kan tilbyde sine spillere gratis trådløs opladning af mobiltelefoner. Det er et direkte resultat af PokerStars nye samarbejdsaftale med Duracell Powermat forud for EPT sæson 10.
Som et led i aftalen vil der bliver installeret trådløse Duracell Powermat “hotspots” i bordene, således at hver spiller ved bordet får sin egen hylde med plads til drikkevarer og en Duracell Powermat hotspot trådløs oplader.
Spillere som i forvejen har en Duracell Powermat telefon, kan nemt bare lægge sin telefon på hotspottet for at lade den op trådløst, og EPT forsyner spillere som ikke har Duracell Powermat telefoner med en særlig Duracell Powermat Power Connector, som vil sende trådløs energi direkte fra hotspottet til spillerens telefon.
Læs også: PokerStars lancerer den største WCOOP nogensinde
Smartphones er vigtigt udstyr
Alle der har prøvet at gå død for batteri på sin mobiltelefon ved hvor hjælpeløs man pludselig kan føle sig, og EPTs præsident Edgar Stuchly erkender også, at mobilen decideret er vigtigt udstyr for en pokerspiller:
“Smartphones er en essentiel del af en live turneringsspillers udstyr, og et dødt batteri kan være en katastrofe, hvis du skal sidde i timevis ved pokerbordet. EPT forsøger altid at tilbyde den bedste oplevelse for spillerne, så at tilbyde trådløs opladning til alle spillere ved bordene er en naturlig tilføjelse til gratis WiFi, som vi introducerede i sæson 9”, sagde EPTs præsident Edgar Stuchly.
CEO for Powermat Technologies, Ran Poliakine, forventer også at EPT-spillerne vil blive glade for den nye mulighed:
“Trådløs opladning bliver mere og mere mainstream og folk er begyndt at forvente det allevegne, ligesom WiFi. At tilbyde vores trådløse opladningsteknologi ved EPT, vil forhindre at spillerne mister strøm på mobilen, fordi de spiller poker i adskillige timer hver dag.”
Læs også: Rafa Nadal varmer op til EPT Prag med homegame
Ran Poliakine afslørede også, at Duracell og EPT i fællesskab forsyner alle EPT Main Event qualifiers med gratis Duracell Powermat opladningsprodukter, så de kan nemt kan få opladet deres telefoner og andre håndholdte enheder.
Du kan læse mere om Duracell Powermat her.
