WSOP TV: Ravnsbæk med i ESPN-dækning

Det gælder om ikke at glippe med øjnene i det forkerte splitsekund, men hvis man kigger nøje efter i de nyeste ESPN-afsnit fra World Series of Poker, så kan man faktisk få et glimt af ingen ringere end den tidligere danmarksmester Simon Ravnsbæk.

Ravnsbæk – som blev bedste dansker i WSOP Main Event i år – bliver fanget af kameraernes linser, da en stor pot udspillede sig ved hans bord, sent på Dag 3.

Fokus i det nyeste afsnit er først og fremmest på Phil Ivey og Michael ‘The Grinder’ Mizrachi, og uden at fortælle for meget, så kan vi godt afsløre, at vi får at se, hvordan man ekspederer Phil Ivey ud af verdens mest prestigefyldte turnering.

Man får et glimt af Ravnsbæk i episode 4 tidskode 01.37