Gus Hansen laver sjældent hattrick på Full Tilt Poker
Han har tabt mere end 55 millioner kroner på at spille online poker i karrieren, og for nyligt fortalte han i et interview med Pokerlistings.com, at han ikke kunne huske hvornår han sidst havde vundet online.
Navnet er selvfølgelig Gus Hansen, og Danmarks i særklasse største pokerprofil har da også haft god grund til bekymring, for i starten af august var han nede med næsten 4 millioner dollars for 2013, og det så ikke ud til at den kurve skulle vende lige foreløbigt.
Læs også: Gus: Kan ikke huske hvornår jeg sidst har vundet online
Men nu har Gus Hansen tilsyneladende hanket op i sig selv og spændt hjelmen, for i går gennemførte Gus et vaskeægte highstakes-hattrick, da han for tredje dag i træk vandt penge på at spille online poker hos Full Tilt Poker.
Selv om der – for Gus – er tale om småpenge i det store billede, lykkedes det for Gus at hive $59.622 ind over 155 hænder, hvor der både blev spillet 27 TD, PLO og FLO8. Forleden spillede Gus mere end 3100 hænder i en session, hvilket indbragte ham i nærheden af $300.000, mens han de sidste to dage kun har spillet ganske få hænder, når han har siddet foran skærmen.
Læs også: Gus igen blandt dagens næststørste vindere
Om de korte sessions er vejen til succes for Gus, må tiden vise, men hvis Gus vil forsøge at lave de blodrøde tal på bundlinjen sorte, er han nok nødt til at væbne sig med tålmodighed, og tage én dag ad gangen. Han er nemlig stadig ca. ti millioner dollars i hullet på Full Tilt siden han første gang loggede ind på sitet tilbage i 2007, hvoraf ca. $3.500.000 er tabt i 2013 alene.
Her er en oversigt over gårsdagens største highstakes-vindere – med Gus på en 6. plads: