WPT Cypern: Trickett videre – Mizrachi og Rettenmaier ude
Syvende sæson af World Poker Tour blev skudt i gang på Cypern i går, hvilket havde lokket en flok verdensstjerner til den lille middelhavsø.
137 spillere stillede til start, hvoraf 54 klarede sig videre, heriblandt superstjernen Sam Trickett. Englænderen gjorde sit indtog i turneringen et par levels inde på Dag 1A, efter aftenen forinden at have medvirket i PartyPokers Big Game – i øvrigt et cashgame han overfor pokernews.com beskrev som “ét af de værste i mit liv!”
Tricket fik heller ikke den bedste start på WPT Cypern, men sikrede sig en vital dobling, da han kom all in med på et
-flop mod Bernard Latoufs
. Turn var en nier og river et es, hvilket var medvirkende til, at Tricket er klar til Dag 2 med 77.000 chips – en smule over average.
Til gengæld lykkedes det hverken Michael ‘The Grinder’ Mizrachi eller Marvin Rettenmaier at spille sig videre til Dag 2, men begge har de et skud mere i bøssen, når der i dag spilles Dag 1B. Her forventes det også, at Daniel ‘Jungleman’ Cates stiller til start.
Top 10
Alexey Rybin 216,500
Artem Vezhenkov 168,300
Mikhail Shevchuk 145,100
Ercan Olgun 145,000
Rami Shouman 144,800
Kayhan Tugrul 144,400
Marko Neumann 116,900
Mihails Morozovs 116,200
Jacques Torbey 104,100
Jamila Von Perger 102,900