Sejr til Mickey: – Det er begyndt at komme tilbage til mig!

Mickey Petersen er ved at ryste sommerens langsomme WSOP-livepoker af sig, og finde tilbage i onlinepokerens hæsblæsende tempo. I nat var der afregning ved kasse 1, da han spillede sig frem til den afsluttende heads up i en $215 2x Turbo.

Her indgik han en deal med den tidligere Sunday Million-vinder ‘Ponga80’, hvilket betød, at den danske Team PokerStars Online Pro endte med at hive den største præmiesum hjem, selvom canadieren endte med at slutte øverst på sejrsskamlen.

“Starting to figure out how to click buttons again, won the first WCOOP sat, 33r 6-max and 215 2x turbo #godblessthursday #givingitbacksunday,” skriver Mickey Petersen på Twitter.

Som det fremgår af Mickey Petersens tweet, så hentede han også et sæde til  WCOOP Main Event. En pakke, der står til en værdi af $5.200.

Mickey Petersen ramte også finalebordet i en $109-turnering, men her måtte han se Rasmus Gandrup løbe med sejren, mens han selv måtte nøjes med en niendeplads.

MickeySejr