Gus Hansen var heads up om sejren i €35-turnering

Man skal sandsynligvis et årti eller to tilbage for at finde den sidste €35+5-turnering med Gus Hansen som deltager, men i går var det tid igen, da han sammen med 66 andre spillere stillede op i event #39 ved Full Tilt Poker’s Galway Festival i Irland.

Og selvom man kunne have ham mistænkt for at ville tage turneringen useriøst, så lykkedes det alligevel den danske verdensstjerne at spille sig frem til den afgørende heads up, hvor han dog ikke kunne overkomme den lokale John ‘Donk Magnet’ Condron.

“Det var en utrolig oplevelse at spille mod sådan en legende. Gus er ren klasse, en fantastisk ambassadør for Full Tilt Poker, helt sikkert den bedste, de kunne ønske sig. Han spillede hele turneringen med et smil, han hjalp dealerne, og knækkede endda en stakkels fyrs konger, da han kaldte hans konger med 7-4 offsuit,” fortæller Condron til Full Tilt Pokers hjemmeside.

Condron fik €710 for sejren, som dog skulle splittes med en god ven, der havde 50% i ham.

Gus Hansen var så imponeret over sin HU-modstanders evner ved pokerbordet, at han efterfølgende tilbød at stake ham til Full Tilt Poker’s Galway Festivals Main Event.  John ‘Donk Magnet’ Condron skulle dog på det givne tidspunkt arbejde ved pokerfestivalen, hvorfor han måtte melde pas på den gyldne mulighed.

“Det var en utroligt af ham at tilbyde mig den mulighed, men de professionelle forpligtigelser kommer først. Han fortalte mig, at jeg var den bedste spiller i feltet, inklusiv ham selv. Måske kan vi holde kontakten ved lige, og så kan det være at han vil sætte mig i gang i World Series næste år,” lød det fra den stolte vinder.”