Iveys fem største bluffs
Det er sommer og vi befinder os i dødvandet imellem World Series of Poker og EPT Barcelona, som begynder i slutningen af denne måned. Og så regner det oven i købet.
Derfor er vi dykket ned i youtubes fantastiske pokerarkiv, og sandelig om vi ikke fandt en lille lækkerbidsken til det hungrende pokerfolk op fra bunden: En top fem over Phil Iveys største bluffs.
Vi skal ikke gøre os til dommer over, hvorvidt det er de bedste bluffs han har præsteret igennem karrieren, men om ikke andet, så må en del af dem i hvert fald kandidere til det. Som kommentatoren til et af klippene siger:
“Det er som at være vidne til stor kunst – absurd og mindblowing på samme tid.”
Vi tager i hvert fald hatten af over, at Phil Ivey ikke er bange for at gå all in med fem-to off suited for over $190.000.
Sit back and enjoy!