Gus Hansen er tilbage: Dagens næststørste highstakes vinder
Gus Hansen har haft en mildest talt rædderligt år på Full Tilt Poker, hvor han indtil i går stod noteret for et tab på mere end $3.4 mio. fordelt på lidt over 92.000 hænder.
Men i går fik han så en mindre oprejsning ved bordene, da han efter en pause fra online spillet gjorde comeback, og endte som dagens næststørste vinder på nettets nosebleed stakes.
$200.837 – eller 1.129.000 danske kroner – lød overskuddet på, hvilket blev spillet i hus på FLO8 $2000/$4000, hvor bl.a. Viktor “Isildur1” Blom var en af Gus Hansens kunder. “Isildur1” fortsætter de nedslående takter efter han afbrød sin sommerferie i det svenske, for at returnere til grinden på fuld tid.
Han har fået læsterlige klø de seneste par dage, kun afbrudt af få opture, og igen i går måtte “Isildur1” lukke grinden ned med et dundrende underskud på mere end $400.000.
Den sjældne plus-session fra Gus Hansens side, er dog langtfra nok til at danskeren overhovedet kan skimte sorte tal på bundlinjen for året 2013. Han er stadig mere end $3.2 mio. i hullet, men vi håber selvfølgelig at dette er starten på et comeback for “The Great Dane”, for highstakes-bordene er bare sjovere at raile, når Gus Hansen er med i spillet.

Gus Hansens graf for 2013 (ekskl. gårsdagens gevinster)