Multi-accounting drama i high stakes miljøet – Jungleman raser mod Ben Grundy
En tråd på 2+2 omkring multi-accounting på nettets højeste stakes har sat gang i en diskussion blandt nogle af spillets største, unge kanoner – heriblandt Ben “Sauce123” Sulsky, Tom “durrr” Dwan, Daniel “Jungleman” Cates og Ben Grundy.
Tråden blev startet af en bruger som går under navnet “pentiumtwoplustwo”, og som går i dybden i sin første post omkring hvordan folk multiaccounter.
“Det er almen viden mellem PLO regulars at Dang-brødrene deler konti, og muligvis også stadig deler stregkode-kontoen på PokerStars (en konto hvor spillerens alias er “1Il|1Il|1il|, red.”) pga. de to forskellige spillestile disse konti har. De nyeste og mest bekymrende sager om multi-accounting, er de åbenlyse og organiserede forsøg på at opnå kæmpe edges ved at håne pokersidernes regler. Disse nye multi-accounters spiller en håndfuld nye konti med en bestemt stil. De spiller over-aggressivt preflop, når de først har fået opbygget et image som værende en fisket spiller og tiltrækker dermed uberettiget action. De har adgang til alle de andre spilleres informationer, mens de skjuler deres egne”, skriver “pentiumtwoplustwo” i tråden og fortsætter:
“Der er masser af beviser som viser, at de spiller forskellige konti indenfor få minutter i high stakes mixed games. De har en kæmpe fordel i forhold til resten af spillerne, og de stjæler masser af likviditet fra spillene”, skriver han endvidere, og er ikke bleg for at beskylde navngivne personer i high stakes-miljøet.
“Det er almindelig viden indenfor high stakes PLO-samfundet, at Jared Bleznick åbenlyst har multi-accountet spillene med mindst 5-6 konti for at opnå en edge på PokerStars og Full Tilt Poker. Han spiller højest sandsynligt fra en VPN i New York, og de konti som sættes i forbindelse med ham, er blevet set spille indenfor få minutter af hinanden. Han er den værste og pokersites burde slå hårdt ned på ham, på samme måde som Bet365 slog ned på Jepsen (Peter “Zupp” Jepsen, red.) og Gulkines, da de multi-accountede mod “Isildur1”, skriver han og hentyder altså til sagen, hvor “Zupp” måtte tilbagebetale $800.000 til Viktor Blom.
Læs også: Zupp: – Her er sandheden
Tom Dwan: – Det betyder ikke det helt store
Tråden udvikler sig hurtigt til en debat mellem flere af 2+2’s regulars, hvor også Ben Sulsky kommer med sin mening. Han er stor modstander af brugen af flere konti, og han bekræftede at multi-accounting er “en ret stor fordel, og det bliver en større fordel jo bedre en spiller du er”.
Tom “durrr” Dwan derimod synes til gengæld ikke det er det helt store problem. Han prøvede at dysse debatten ned med ordene: “Mange folk har multi-accountet mod mig, og medmindre det er en personlig ven, synes jeg ikke det betyder det helt store”.
Efterhånden som flere pro’er blandede sig i debatten, blev tonen hårdere og det hele kulminerede da Daniel “Jungleman” Cates blev frusteret over Ben Grundy:
“Yo, Ben Grundy, jeg venter på dig hele dagen, din lille kælling. Du vælger selv stakes inklusivt $500/$1000”, skrev den irriterede “Jungleman”.
Hvad der startede som en seriøs debat omkring et problem i online pokerindustrien er nu blevet til lidt af en highstakes sæbeopera, som ikke synes at slutte lige foreløbigt.
Du kan læse meget mere i tråden her på 2+2 (på engelsk).