Blanner efter Ongame-triumf: – Variansen var på min side!

Lolland Falsters stolthed, Søren Blanner, tegnede sig søndag for et af sine største cashes nogen sinde på Ongame, da han strøg til tops i netværkets søndagsflagskib, ChampionChip.

Under nicket ‘PaajMats’ kæmpede han sig først forbi 444 spillere, inden han til sidst også besejrede sin heads up-modstander ‘AUDIQ5_x’, og dermed kunne sikre sig førstepræmien på $17.212 – lige knap 100.000 kroner.

Og ifølge Blanner selv, så var det et held, at han sad overfor  ‘AUDIQ5_x’ i den afsluttende heads up.

“Han var helt klart finalebordets mest uerfarne spiller, og han havde egentlig konstant siddet med under 10 big blinds undervejs. Heads up’en tog egentlig ikke mere en to minutter.”

HU-dysten blev indledt med 1,4 millioner chips til Blanner og 700.000 til modstanderen, og det overtag formåede den danske haj at udnytte til fulde.

“Han foldede 80-90% af sine hænder selvom jeg bare clickraisede, så han blev hurtigt blinded ned.”

Søren Blanner, som ellers nok kan finde ud af at fyre en fest af, har ingen planer om at fejre gevinsten ud over det sædvanlige, men tilføjer dog med et grin, at “penge kan man altid bruge.”

ChampionChip