Kimm “RockOgRul” Gullev: – Jeg er lige så varm som den danske sommer
Kimm “RockOgRul” Gullev var én i den række af danskere, som tog flotte præmier ned på PokerStars onsdag aften og nat. Vi skal ikke længere tilbage end til april, for at finde det sidste opsigtsvækkende resultat fra “RockOgRul”s hånd. Det kom da han vandt en $55 PLO turnering på PokerStars til en værdi af $4.677.
Dengang tog PNN.dk en sludder med Kimm “RockOgRul” Gullev, og det interview kan du læse lige her.
I går slog “RockOgRul” så til igen i The Hot $75, hvor han tog sig af en fin 3. plads af i alt 795 spillere. Den placering fik han $5.348 for. Umiddelbart efter “RockOgRul”s exit indgik de to tilbageværende spillere en deal heads up.
PNN.dk fangede Kimm Gullev til en kommentar efter turneringen:
Tillykke med 3. pladsen, Kimm!
“Tak, tak, jeg er lige så varm som den danske sommer. Faktisk tog jeg en delt 1. plads i den samme turnering for en lille måned siden til $9k”, siger Kimm med et smil.
De to som overlevede dig i går endte med at lave en deal Heads Up. Er du træt af du ikke kom med i den deal?
“Det korte af det lange er, at jeg var short langt hen ad vejen da vi var 4-5 handed og skulle vælge mine spots forsigtigt – rigtig push/fold poker. Jeg havde en ultra aggro herre lige til venstre for mig, så skulle næsten åbne med all in hver gang der var en spilbar hånd. Han spillede klart bedst, dog med lidt maniske tendenser. Da vi var 4 handed var vi to short stacks og to big stacks, så det var ret naturligt at de ville have os ud inden de snakkede deal” fortæller Gullev og fortsætter:
“Jeg doblede ellers to gange, og var lige ved at få fat 3 handed, men jeg kunne kun åbne ved at skubbe hele stacken ind mod aggro-fyren, da hans 3-bet kanon og calling-tendens var helt vild. Skubbede med K9 med 8-9 bbs tilbage, og blev desværre kaldt af TT. Ikke så meget at gøre der”, siger Kimm om afslutningen på turneringen.
Skal du nu give max gas i MicroMillions og smede mens jernet er varmt?
“Jeg ved ikke hvor meget gas den får ved Micro Millionerne. Der er uden tvivl vanvittig value, men det er også nogle monster felter at skulle igennem. Hvis man får fat og undgår det næsten umulige minefelt, så skulle der dog være perspektiver i late og endgame. Turbo events’ne får nok et par skud og selvfølgelig Main Event”, afslører “RockOgRul”, som ikke var den eneste dansker, der lavede flotte resultater i går på PokerStars.
Læs også: PokerStars MicroMillions starter i dag
“basse3000166” klonkede stort i The Big $55
Dagens største resultat – rent kroner og øre mæssigt – stod “basse3000166” for i The Big $55. Her blev det til en 2. plads for danskeren, som tabte heads up til “birddy420” fra Canada. De to spillede heads up om lidt mere end $4000, da 1. pladsen kunne stikke $16.608 i lommen, mens 2. pladsen måtte nøjes med $12.456.
Også i The Big $109 blev det til en dansk topplacering da “Solgaard” tog en 4. plads af 1.076 spillere til en værdi af $7.747.