Super søndag for danskerne på PokerStars
Tidligere i dag beskrev vi her på PNN.dk, hvordan det var lige-ved-og-næsten at Rasmus “RasA86” Agerskov for anden uge i træk sendte Sunday 500-trofæet (hvis sådan et eller fandtes) på danske hænder.
Desværre blev det “kun” til en 2. plads, hvilket indbragte Agerskov mere end $45.000, og det er naturligvis et bemærkelsesværdigt resultat.
Han var dog ikke den eneste dansker, som gjorde sig godt bemærket online søndag aften.
Også danske Martin “stauso” Stausholm var i aktion på PokerStars, og han gjorde dét Agerskov ikke formåede – nemlig at afgøre heads up duellen til sin fordel. Det skete i The Bigger $55, hvilket gav en 1. præmie på hele $38.642.
Også i Sunday Kickoff stod der “Denmark” ud for 1. pladsen. Her var det “Klinger63” som hev sejren i hus, hvilket indbragte ham $18.485 efter at have indgået en 4-vejs deal på finalebordet.
Allan “Sifosis” Bække kunne ikke gøre arbejdet helt færdigt i The Bigger $162, men det blev da til en 3. plads ud af mere end 1400 spillere, og den var $19.665 værd.
Danske “BorgFish” imponerede i en $1 rebuy turnering med hele 8647 modstandere, hvor det blev til en dansk sejr til en værdi af $6364. Ganske imponerende at tilbagelægge så stort et felt, og det må have krævet mere end en stor håndfuld vundne flips at nå dertil.
Sidst men ikke mindst er det værd at nævne, at der også var dybe runs i to af de store Hotter-turneringer. I henholdsvis The Hotter $55 og The Hotter $33 gik “IstvaNDK” og “WWNGD” dybt og tog sig af 2. pladserne i begge turneringer. Det gav $13.941 til “IstvaNDK” og $10.000 til “WWNGD”
Super søndag på PokerStars for de danske drenge!
Alle resultaterne kan du se lige her:
Rasmus Agerskov får 2. plads i Sunday 500 (638 spillere)
Martin Stausholm tager sejren ned i The Bigger $55 (4926 spillere)
“klinger63” napper $18.485 efter 4-vejs deal (1519 spillere)
Allan “Sifosis” Bække hiver 3. pladsen i hus (1425 spillere)
“BorgFish” nedlagde imponerende stort felt i $1 rebuy turnering (8648 spillere)
“IstvaNDK” indgik 4-vejs deal og tog næststørste payout (2514 spillere)
Heads Up deal sikrer “WWNGD” $10.000 for 2. pladsen (2419 spillere)