Ravnsbæk ude: – Det var i går den knækkede

Simon Ravnsbæk blev efter over 50 timers poker bedste dansker ved WSOP Main Event med 67.plads til $102.102.

En spiller var netop blevet tildelt en orbits straf oven på en kontroversiel hånd ved bordet, hvilket Ravnsbæk valgte at udnytte til at sende stakken – en sjat på 480.000 chips – til midten med:

Der blev foldet om til Marc McLaughlin, som ikke tøvede med at kalde de cirka 10 big blinds med:

Flop:

Selvom canadieren klonker toppar, så trækker Ravnsbæk til farven.

Turn:

River:

Nok kunne de tage Ravnsbæks chips, men hans gode humør kan ingen tage fra ham. Heller ikke selvom den tidligere danmarksmester lige havde fået slukket drømmen om $8,3 millioner og en verdensmestertitel.

“Jeg er dag skuffet, men vidste jo godt, at der var stor chance for at det ville ende sådan her.”

Og i bagklogskabens ulidelige klare lys var der heller ikke noget i dagens spil, som Ravnsbæk ville have gjort anderledes.

“Jeg samler en masse dårlige hænder op som fire-to, syv-to, knægt-to, og dem har jeg ikke rigtig lyst til at hakke chipsene ind med. Nu kom der så en kendelse, der betød, at kun tre mand sad efter mig, så jeg synes egentlig spillet med otte-seks suited er fint. Og aktuelt var jeg også ok inde,” vurderer Ravnsbæk, inden han kommer til den reel afgørelse, som faldt i går.

“Jeg har en hånd, hvor jeg er ude og 3-bette, og hvor spilleren i big blind desværre vågner op med en hånd. Der kommer jeg under en million chips, hvilket betyder, at jeg reelt er låst, og bliver nødt til at vente på en hånd.

PNN.dk regner med at kunne bringe et mere dybdegående interview med Simon Ravnsbæk om en time eller to.

RavnsbækALLin
Ravnsbæk sender stakken til midten….

Flop
Et flop, der gav håb….

Farvel
Farvel for denne gange….