Brink i brutalt bustout med KK mod AK: – Kæmpetilt!

Frederik Brink startede Dag 4 ud med blot 50.000 chips, men i kraft af smukt spil alskens lækkerier var det lykkedes ham at få banket stakken op i 200.000 uden showdown, inden det gik galt for få sekunder siden.

“Jeg havde lige haft en hånd, hvor jeg var ude at spille fem-tre off suited, og fik en big stack til at tank-folde på et AA49-board, hvorfor jeg jeg var kommet op i 200.000 chips.”

“En strammefar åbner til 16.000, spilleren i positionen efter flatter, og jeg kigger ned i to konger i big blind. Jeg vælger at skubbe, fordi jeg synes det ser svagere ud. Strammefar snap-kalder med es-konge, mens tredjemanden folder.”

“Han rammer selvfølgelig et es i vinduet i en 400.000-pot. Det er kæmpetilt,” lyder det fra en skuffet Frederik Brink, som får $28.063 ud af anstrengelserne.

Frederik Brinks exit betyder, at vi nu er nede på to tilbageværende danskere i WSOP Main Event. Simon Ravnsbæk sidder med 560.000, mens Martin Tønnesen sidder og luner 630.000.

Average hedder 443.163. Spillerne er netop nu på en 20 minutters pause, og når de kommer tilbage hedder blinds 3.000/6.000 med 1.000 i ante. Der resterer 430.000 spillere.