Benyamine, Duhamel og Hennigan på $50.000 Players’ Championship-finalebordet

Finalebordet er fundet i $50.000 Poker Players’ Championship. Otte spillere resterer i årets prestigebrag af en turnering, og i morgen skal der findes en vinder. Gårsdagens chipleader Don Nguyen har haft en fuldstændig forrygende fjerdedag, og det ligger til ham, men alt kan naturligvis ske, når finalebordet bliver skudt i gang.

De sidste otte spillere er:

Don Nguyen, USA – 5,068,000

Matthew Ashton, UK – 2,996,000

George Danzer, Tyskland –  2,868,000

David Benyamine, Frankrig –  2,709,000

Minh Ly, USA – 2,307,000

Jonathan Duhamel, Canada – 1,627,000

John Hennigan, USA – 1,412,000

Mike Wattel, USA – 810,000

Læs også: Don Nguyen i front af $50.000 Players’ Championships – Benyamine og Duhamel blandt forfølgerne

Don Nguyen er altså gået i seriøst udbrud, mens de nærmeste forfølgere er ret så tæt samlede. Jonathan Duhamel, John Hennigan og Mike Wattel ser umiddelbart ud til at få svært ved at gå hele vejen, men omvendt skal der – især for Duhamels og Hennigans vedkommende – ikke mere end en enkelt dobling til, før de er direkte tilbage i kampen.

Første mand ude i morgen modtager $207.630, men der venter vinderen solide $1,77 millioner samt det næstmest eftertragtede World Series Of Poker-bracelet overhovedet. Og Chip Reese-trofæet ej at forglemme.

Sådan sidder de i morgen:

Sæde 1: Matthew Ashton

Sæde 2: Jonathan Duhamel

Sæde 3: Don Nguyen

Sæde 4: Mike Wattel

Sæde 5: George Danzer

Sæde 6: Minh Ly

Sæde 7: John Hennigan

Sæde 8: David Benyamine