Greg Merson: – ARIA og Jean-Robert Bellande vil KUN have fisk ind i de store spil

Så kommer der facts på bordet omkring, hvad det helt præcist er, der har pisset verdensmester Greg Merson voldsomt af. Den forsvarende verdensmester rettede i går et voldsomt angreb mod ARIA generelt og Jean-Robert Bellande personligt, og det eneste, der stod krystalklart, at det handlede om private spil på et ‘offentligt’ kasino.

Læs også: Verdensmesteren er PISSED på ARIA og Jean-Robert Bellande: Must be nice to suck rich dick for a living

Greg Merson medvirker nu i PokerNews.com podcast, og her fortæller verdensmesteren helt konkret, hvad der har fået ham op i det røde felt. Det handler kort fortalt om, at han vil ind i de største spil, men at ARIA holder ham for nar.

“Det startede for fire dage siden. Jeg har aldrig spillet særligt meget på ARIA, men for tiden er det der, de største spil kører. For tiden er der et $500/$1.000-spil, og det ville jeg gerne ind i. Så jeg forhørte mig om muligheden for at komme ind i spillet, men jeg fik at vide, at det var privat. Men jeg kunne blive skrevet på listen, og det gjorde jeg så. Jeg blev skrevet på som nummer to. Derudover tænkte jeg, at hvis jeg var der, så var mine chancer større for at komme ind, så her forleden sad jeg og spillede $10/$20 i otte timer. I den tid så jeg fire spillere forlade spillet og fire fisk komme til. Dagen efter gentog det sig – det store spil kørte i 40 timer, og jeg fik aldrig muligheden for at spille med. Ingen tekstbeskeder. Ingen opkald. Intet,” siger Greg Merson.

På tredjedagen besluttede Greg Merson sig for at slå røven i sædet og bare vente i ARIAs Highstakes-rum. Greg Merson fortæller meget detaljeret, hvordan ARIA ganske enkelt sylter ham og hans ven Anthony Gregg (vinderen af $111.111 One Drop), og hvordan de ikke kan komme ind i de store spil, fordi ARIA og især Jean-Robert Bellande kun ønsker fisk ind i spillet. Ifølge Greg Merson blev Anthony Gregg direkte spurgt om han havde en ‘ven’ (læs: fisk, red.) med. Det havde han ikke, og derfor var der ingen plads til ham.

“Hvis jeg ikke havde vundet Main Event sidste år, ville jeg måske have 400 følgere. Men det er heldigvis ikke tilfældet, og jeg føler, at jeg bliver nødt til at råbe op. Det er under al kritik, og så vidt jeg ved er den slags ting aldrig sket på Bellagio. Jeg har også sendt en klage af sted til ‘The Gaming Commission’, så vi må bare vente at se, hvad der sker,” fortæller Greg Merson.

Hør hele det spændende interview lige her