Gus Hansen til Cantu midt i megahånd: – Hvorfor har jeg en svag erindring om at du er vanvittig?

CardPlayer.com var på sidelinjen da Gus Hansen og Brandon Cantu tørnede sammen i et kæmpe hånd i $50.000 Players’ Championship. Hånden kunne og burde have bragt Gus Hansen helt i nærheden af turneringens førende spillere, men danskeren er altså ikke Fru Fortunas personlige favorit for tiden.

Læs også: $50k Players’ Championship: Gus stemplede ind – og ud igen

Hånden blev naturligvis en absolut nøglehånd i forhold til Gus Hansens videre chancer i $50.000 Players’ Championship, og CardPlayer.com har forfattet en fornøjelig og detaljerig artikel om netop denne hånd.

Spillet er No Limit Hold’em, og Brandon Cantu raiser preflop, Gus Hansen og en anden spiller caller.

Tre spillere til floppet:

Hansen better, anden spiller folder, Brandon Cantu raiser til 18.000, Gus Hansen gør det – efter en lang tænkepause – til 45.000, og Cantu er ret hurtig til at gå all in for 105.000 mere for Gus Hansen.

“Hvorfor har jeg en svag erindring om, at du er vanvittig?,” spurgte Gus Hansen, mens han mumlede, kløede sig i håret og præsterede et helt arsenal af ansigtsudtryk, der signalerer ‘tvivl’ og ‘svær beslutning’.

Men Hansen caller, og det er et rigtigt fint call.

Cantu:

Hansen:

Gus Hansen klart i front.

Turn:

River:

En altafgørende dobling for Brandon Cantu, mens Gus Hansen med et uheldigt slag gik fra 230.000 chips til 80.000.

“That’s how it goes, he was insane,” sagde en skuffet Gus Hansen, mens dealeren skubbede megapotten i Cantus retning.

CardPlayer.com snakkede med Brandon Cantu i en pause, der faldt snart efter:

“Du bliver nødt til at se hvem jeg spiller imod. Gus Hansen er den mest aggressive spiller i pokerens historie og han raiser med bred range af hænder. Og det er jo altså heller ikke fordi, at K-10 ikke kan foldes i det spot,” siger Brandon Cantu, der dog indrømmer, at han troede, at Gus Hansen var noget svagere end K-10.