Ongame netværket havde kun 31% af spillernes penge i likvide midler

Ifølge en artikel på Pokerfuse.com er det kommet frem at Ongame netværkets tidligere ejere – bwin.party digital entertainment – kun havde 31% af spillernes indestående på en separat konto.

Da Amaya Gaming Group overtog Ongame netværket i november 2012, var der i alt indeståender for $15.7 mio. på spillernes konti, men blot $4.9 mio. i rede kontanter.

Det betyder dog ikke, at bwin.party ikke var i stand til at dække det fulde beløb, men det viser dog at spillernes indestående ikke var adskilt fra selskabets øvrige midler.

Med til historien hører også, at bwin.party er et børsnoteret selskab som tidligere har bevist, at man tager udbetalinger til sine spillere meget alvorligt. Det seneste eksempel var, da selskabet trak sig ud af det amerikanske marked i forbindelse med UIGEA lovgivningen. Her blev ikke blot alle amerikanske spilleres indestående udbetalt, men i tillæg til dette fik spillerne også udbetalt præmier fra igangværende promotions, som på det tidspunkt blev aflyst med omgående effekt.

bwin.party handlede i fuld overensstemmelse med internationale regler på området, og i overensstemmelse med Gibraltars spillemyndigheds krav, da man kun havde 31% af spillernes indestående parat i likvide midler, men nyheden har alligevel skabt debat omkring måden spilleindustrien forvandler spillernes penge.

David Baazon, CEO for Amaya Gaming, forsikrer i øvrigt nu spillerne på Ongame netværket om, at deres penge nu er fuldt ud adskilt fra selskabets øvrige økonomi.