Fem bracelet-vindere på finalebordet i $10.000 No-Limit 2-7 Draw Lowball
Der bliver kamp til stregen om at få fingrene i det Championship-bracelet, der skal uddeles til vinderen af Event 43, $10.000 No-Limit 2-7 Draw Lowball.
Bare syv spillere resterer, og fem af dem har alle vundet bracelets ved World Series Of Poker. De fem spillere er Layne Flack, David ‘Bakes’ Baker, John Hennigan, Konstantin Puchkov og Jeff Lisandro, der står noteret for fem bracelets samt WSOP Player Of the Year-titlen tilbage i 2009.
Men han bliver faktisk overgået af 44-årige Layne Flack, der har hele seks bracelets på CV’et. Layne Flack (artikelbilledet) kan med en sejr komme op på siden Men ‘The Master’ Nguyen og Billy Baxter, der begge står noteret for syv bracelets. Syv bracelets er faktisk lig med en del 7. – 8. plads på alle tiders liste over braceletvindere.
Chipleader i turneringen er netop Layne Flack, der er skarpt forfulgt af Jesse Martin – en af de to spillere, der endnu ikke har vundet bling ved World Series Of Poker. Den anden og sidste armbåndsløse i det lille felt er Jon Turner, der lige nu er næstsidst.
Blot 87 spillere stillede til start i turneringen, hvilket har givet en noget slatten præmiepulje. Førstepræmien på $253.524 er dog værd at tage med.
De syv sidste og deres counts:
1 Layne Flack 574,000
2 Jesse Martin 536,500
3 David Bakes Baker 379,500
4 Jeff Lisandro 361,000
5 John Hennigan 317,000
6 Jon Turner 246,000
7 Konstantin Puchkov 196,000