Første del af Trickett-dokumentaren udgivet: – Den lå til mig!

Sam Trickett medvirker i en helt ny dokumentarfilm, der udkom i går. Første del af  ‘High Stakes: The Sam Trickett Story’ er nu klar til gennemsyn, men det kræver, at du opretter en profil på matchbook.com. Sitet har ikke dansk licens, men danskere kan stadigvæk se filmen.

Et kamerahold fulgte Sam Trickett under sidste års $1.000.000 turnering The Big One for One Drop, og det må siges at være lidt af et pletskud for kameraholdet. Sam Trickett sluttede som runner up i turneringen – kun overgået af Antonio Esfandiari. Checken for den indsats gav den unge englænder kølige $10.000.000.

Læs også: Sam Trickett overfaldet efter sin andenplads i One Drop

Og: Sam Trickett om overfaldet efter One Drop: A bunch of dickheads

Sam Trickett fortæller i første del af filmen, at han altid så sig selv som en af favoritterne i turneringen.

“Jeg troede altid, at det var en turnering, der lå godt til mig. Jeg anså mig selv som en af de store favoritter. Jeg mener stort set altid, at jeg er den bedste spiller ved bordet,” siger Sam Trickett uden at løfte et øjenbryn. Det er ikke pral, ikke tom snak. Sådan er det bare.

Man ser, at Sam Trickett dykker ned i sit pengeskab og samler $200.000 op – den sidste del af buy-in på $1.000.000.

“Jeg har overført de første $800.000 elektronisk. Så forhåbentlig er det her heldige penge,” siger Trickett.

Se første del af dokumentaren ‘High Stakes: The Sam Trickett Story’ lige her