Tjepan busto i Event 40
Exit Jaroslav Tjepan i World Series Of Poker Event 40, $1.500 No Limit Hold’em. Sendt på porten som nummer 152 ifølge wsop.com.
Det betyder, at Tjepan gik i pengene i Event 40, og at han klarede et enkelt præmiepenge-hop, før det så gik galt.
“Bust. $3.150. Squeezer QJs ind i QQ,” lyder den ærgerlige melding fra Tjepan.
Læs også: Bobbelspillet gik ikke efter planen – men Tjepan tæt på pengene
Surt show for Tjepan, men ikke desto mindre er det danskerens første cash i denne omgang, og der er flere events på vej for danskeren, der har sagt farvel og tak til for mange fester og goddag til sund kost, motion og en personlig træner. Det kunne godt se ud som om, at det er vejen frem. Event 42, $1.000 No Limit Hold’em, skulle være næste punkt på dagsordenen.
Læs også: Der gik lir i den for Tjepan: – Men NU tager min drukmakker hjem!
Event 40 føres lige nu af Joao Dorneles Neto, der sidder med 755.000 chips foran sig, men han er skarpt forfulgt af blandt andre Allen Cunningham, der indtager leaderboardets tredjeplads med 520.000 chips og også Kara Scott med 303.000 chips sidder med en top 10-stack.
Der er $525.272 til vinderen. 36 spillere resterer.