WSOP Shoot out: Seidel og ElkY videre – Mickey tabte heads up

Dag 1 af WSOP Event #36 ($1.500 No-Limit Hold’em Shootout) blev en hurtig omgang. I modsætning til en almindelig turnering, så spilles denne event i Sit & Go-format, hvilket betyder, at de 120 spillere som nu er klar til Dag 2, alle vandt enten deres 9- eller 10-mandsbord.

Af danske spillere, så var Mickey Petersen til start, men desværre måtte Danmarks største turneringsgrinder sande, at det blev ved lige ved og næsten. Mickey Petersen tabte heads up, ifølge pokernews.com.

Til gengæld lykkedes det en hel række andre profiler at klare sig videre til Dag 2, og uden at starte den helt store opremsning, så kan vi nævne en håndfuld som Bertrand ‘ElkY’ Grospellier, Peter Jetten, Gavin Smith, Eric Baldwin og Erik Seidel.

Store navne som Chris Moneymaker, Greg Raymer, Phil Ivey, Daniel Negreanu, Michael Mizrachi, Jason Mercier og Randy Lew var også alle tæt på videre avancement, men led samme skæbne som Mickey Petersen og tabte deres heads up-matcher.

“Just lost heads up 33<AQ for the win. Then K5<Q8 for the comeback,” skriver Mercier om sit exit.

Spillet genoptages klokken 13.00, lokal tid. Spillet vil være 10-handed, og kun 12 spillere vil gå videre til turneringens finaledag.