Hellmuth med helt fremme i Event 35: – Hello White Magic – nice to have you back!

Så er han langt om længe nogenlunde der, hvor han gerne vil være. Og hvor han føler, at han hører til.

Netop nu resterer 36 spillere i Event 35, $3.000 Pot-Limit Omaha, og Phil Hellmuth indtager med 222.000 chips en øjeblikkelig 7. plads på leaderboardet.

Og spillerne er for længst i pengene. 640 stillede til start i $3.000 PLO’en, der var penge til de 72 bedste, og dermed har Phil Hellmuth sikret sig sit 98. cash i World Series Of Poker-regi.

Hellmuth selv har ingen intentioner om at skjule sin svære tilfredshed med endelig at være med fremme. Den 13-foldige WSOP bracelet-vinder har indtil videre haft en ualmindelig sløj serie, men Event 35 kunne meget vel være vendepunktet.

Læs også: Nedturen fortsætter for Hellmuth: Jeg er som en golfmester med et nyt sving

“In WSOP $3K PotLimOmaha at dinner break on Day 2: 640 started, 44 left (nu 36, red.). I have above ave chips and my 98th WSOP Cash in hand!,” tweetede en stærkt tilfreds Phil Hellmuth for en times tid siden.

Turneringen føres netop nu af Jarred Solomon, der sidder med 335.000 foran sig. Mike Sexton indtager med 295.000 chips fjerdepladsen på leaderboardet.

Under average-linjen finder vi spillere som Jeff Madsen og Jonathan Duhamel, der prøver at få noget i gang.

I øvrigt er det værd at bemærke, at Tom Schneider fik sneget sig i pengene, og dermed rykker nærmere på Daniel Negreanu i årets Player Of the Year-ræs. Tom Schneider røg som nummer 60.

Læs også: POY: WSOPs hestebetvinger puster Negreanu i nakken

Vinderen af Event 35 scorer en check på $384.420.