Facebook-brugerne slog AlexKP på teknisk knockout
Der var i dag danmarkspremiere på Danske Spils nye app “Alle mod 1”, hvor sitets facebook-brugere havde mulighed for i samlet flok at spilles heads up mod Alexander ‘AlexKP’ Petersen.
Fem kameraer var rettet mod bordet og ‘AlexKP’, som var oppe i mod de store masser.
Danske Spils frontfigur havde på forhånd i vanlig bombastisk stil gjort klart, at et nederlag ikke var en mulighed.
“Deres eneste chance for at vinde er hvis jeg får hjertestop,” sagde han således til PNN.dk inden matchen.
‘AlexKP’ lagde da også ud som lyn og torden og tog første af tre matcher ned efter blot to hænder, da facebook-brugerne blev fanget i en stor skummer med et misset gutshot straightdraw.
AlexKP kaldte med es-syv for to par og var god…
Mere held havde Danske Spils facebook-brugere i andet heat, hvor de efter at have ramt toppar på floppet, fuldendte en straight på river, og kaldte ‘AlexKP’s all in.
AlexKP spillede boardet, men måtte sande at facebookbrugerne havde varerne…
I tredje og afgørende match kæmpede ‘AlexKP’ sig i front, men tabte en all in, hvor han overspillede sin kort imod facebook-brugernes toppar. På trods af ‘AlexKP’ fortsat havde chips, så registrerede systemet en tabt runde til til pokerhajen, hvilket sendte den endelige sejr over til brugerne.
En afgørelse, som ‘AlexKP’ endnu ikke havde slået sig til tåls med, da PNN.dk fangede ham over facebook for en time siden.
“Ja den havde jeg sgu ik’ lige set komme, lol. Jeg ser mig selv som den moralske vinder,” lød det efterfulgt af en smiley.
‘AlexKP’ fik dog chancen for at sikre sig en uafgjort i et fjerde heat, hvilket han hurtigt hev hjem. Dermed endte dysten 2-2.