WSOP: Gus sparket af hesten
Gus Hansens drøm om karrierens andet bracelet faldt hurtigt til jorden i WSOP #29 ($5.000 H.O.R.S.E.), da han som første mand blev sendt på railen på turneringens finaledag.
“I don’t see getting away from this now,” sagde han ifølge PokerNews.com, da han i den afgørende hånd fangede et fint kort i på fjerde street i Razz. Gus Hansen var da også i front inden det sidste og syvende kort blev vendt, men her fangede Benjamin Scholl desværre en for Gus Hansens vedkommende fatal treer.
Dermed måtte The Great Dane nøjes med en 28.plads og $8.525 i årets første WSOP-turnering for hans vedkommende.
Med seks mand tilbage i turneringen er det er den skrappe onlinehaj Greg ‘FBT’ Mueller, der har taget teten. Tom Schneider, der jagter årets andet bracelet, indtager tredjepladsen.
1 Greg Mueller 1,130,000
2 Benjamin Scholl 1,050,000
3 Tom Schneider 710,000
4 Adam Friedman 540,000
5 Viatcheslav Ortynskiy 372,000
6 Chris Klodnicki 131,000