Viuff: – Føler jeg spiller bedre end jeg nogensinde har gjort
Mikael Viuff Hansen blev runner up ikke bare én, men to gange i nat, da han tog andenpladsen i først Weekly 6-Max ($215 NL Hold’em) og siden i en $11 rebuy-turnering. Og at resultaterne falder nu er ingen tilfældighed. Den topskrappe fynbo mener nemlig, at han har fået bygget ekstra på sit spil efter sidste måneds SCOOP.
“Jeg hader at tabe heads up. Især mod to spillere jeg føler jeg har en edge mod, men en er endt 9-20 de sidste 30 gange jeg er gået dybt, så rart at få brudt den stime.”
“Specielt fordi jeg føler, jeg spiller bedre end jeg nogensinde har gjort. Efter SCOOP-grind føler jeg, at jeg har fået bygget lidt ekstra på spillet,” fortæller Mikael Viuff Hansen til PNN.dk.
Suget ud i to omgange
Turneringsspecialisten scorede over 80.000 kroner for de to andenpladser, men man kan godt forstå, hvis han efterfølgende sad med en lidt halvflad smag i munden.
“Jeg blev suget i den første to gange. Først med kongerne mod es-ti og så med ni-seks mod es-syv på et 965Q board med tre rudere, hvor han havde ruder es. Den anden løb bare ikke min vej, men er som sagt generelt tilfreds med mit spil for tiden, så fint at få sat lidt resultater på.”