WSOP: Uhyggeligt finalebord i $2.500 7 Card Stud
Frank Kassela og David Chiu er måske ikke navne, der har lige så stor gennemslagskraft som Phil Ivey, Phil Hellmuth og Daniel Negreanu, men når det kommer til allround pokerchef-egenskaber taler vi ren og skær verdensklasse.
45-årige Frank Kassela fører den prestigefyldte Event 23, $2.500 7 Card Stud, før finaledagen. Kassela har to WSOP-bracelets i samlingen, et i Razz og ikke mindst et i Seven Card Stud Hi-Low Split-8 or Better Championship. Begge bracelets faldt i 2010 – året hvor Frank Kassela blev World Series Of Poker Player Of the Year. Kassela er videre til finaledagen med 331.500 chips.
På andenpladsen har vi David Chiu. De fleste vil nok huske David Chiu for at være manden, der snød Gus Hansen for den fjerde sejr på World Poker Tour. Det var i april 2008, at David Chiu vandt WPT Championship, selv om Gus Hansen havde en 5:1 fordel i chips, da heads up-spillet gik i gang. David Chiu har i forvejen fire WSOP-bracelets, og Scott Seiver, der selv er videre til finalen i Event 23, måtte på Twitter for få timer siden lufte sin beundring over David Chius spil:
“Jeg løb dårligt på sidste level. 10 spillere tilbage, har 240.000. Average 180.000. Og så må jeg bare sige, at David Chiu er den bedste pokerspiller, der findes,” skrev Scott Seiver, og så fås lovprisningerne næppe større.
Læs også: WSOP: Scott Seiver chipleader med 12 spillere tilbage i Event 23 – Grinder på jagt
Scott Seiver overnatter på fjerdepladsen, mens Michael ‘The Grinder’ Mizrachi er nummer syv ud af de sidste ti spillere.
Stillingen i Event 23 – $2.500 7 Card Stud:
1 Frank Kassela 331,500
2 David Chiu 295,000
3 Matthew Ashton 277,500
4 Scott Seiver 237,500
5 Gary Benson 213,500
6 Helmut Koch 157,500
7 Michael Mizrachi 128,000
8 Jesse Martin 84,000
9 Adam Friedman 74,500
10 Freddie Ellis 26,000
Førstepræmien lyder på $145.520.