WSOP: Tysker vinder event 21 efter vildt heads up-comeback
Der var absolut intet, der tydede på, at tyske Martin Finger skulle juble over karrierens første World Series Of Poker-bracelet, da han gik ind til den afgørende heads up mod amerikanske Matt Stout i Event 21, $3.000 No-Limit Hold’em (Six Handed).
Da heads up-dysten gik i gang havde Matt Stout således en føring på 5.745.000 chips mod Martin Fingers 1.480.000. Og det skulle snart blive endnu værre for Martin Finger, der kort inde i heads up-dysten balancerede på nederlagets stejle skråning. Stout udbyggede føringen til 6.375.000 mod Fingers sølle 850.000 chips. Der manglede kun dødsstødet.
Men det udeblev – dødsstødet. I stedet begyndte Martin Finger at få fat og kravle op af sit dybe hul. Og efter næsten 100 hænder heads up, var det pludselig Finger, der havde fordelen. De er næsten lige i stillingen, da følgende hånd udspiller sig:
Blinds er 40.000/80.000 og Matt Stout har knappen. Han raiser til 160.000. Finger gør det til 400.000, og Stout spilder ikke tiden. Han går omgående all in – kun for at blive snappet af Martin Finger.
Stout:
Finger:
Dealerens tur:
Martin Finger fuldender sit flotte comeback og vinder Event 21, $3.000 No-Limit Hold’em (Six Handed), $506.764 og sit første WSOP-bracelet.
Matt Stout må tage til takke med $313.370 for hvad, der må være en utrolig ærgerlig andenplads.
PokerNews.com snakkede efterfølgende med den lykkelige tysker, der næsten ikke virkede til at have forstået, at han rent faktisk gik hele vejen.
“Det føles helt utroligt, men jeg er så træt nu. Det var en utrolig heads up, og den varede jo også tæt på fire timer. Jeg ved, hvor svært det er at vinde en af disse turneringer, men jeg havde da drømt om det. Det så længe skidt ud, men jeg blev ved med at kæmpe for min chance,” siger Martin Finger til PokerNews.com.