WSOP: Dan Kelly casher for sjette gang – på vej til at smadre rekorden for flest cashes
Daniel ‘DJK123’ Kelly er varm. Rent faktisk er han så varm, at hvis han fortsætter med at cashe i det tempo, som han indtil videre har lagt for dagen i World Series Of Poker 2013, så vil han ganske enkelt smadre rekorden for flest cashes under World Series Of Poker.
Netop nu er Dan Kelly igen dybt i en turnering. 17 spillere resterer i Event 21, $3.000 No-Limit Hold’em (Six Handed), og Kelly sidder der – naturligvis. I skrivende stund ligger han placeret som nummer 12 af de sidste 17 spillere, men hvis der en spiller, der igennem WSOP 2013, at man ikke skal skrive ham ud af manuskriptet før den fede dame har sunget, er det netop Dan Kelly.
Event 21 markerer samtidig Dan Kellys sjette cash i årets serie. Cardplayer.com har regnet ud, at hvis Kelly fortsætter sit nuværende cash-tempo, så vil han ramme 18 cashes, før serien er slut.
Men mindre – meget mindre – kan også gøre det. Rekorden for flest cashes i Las Vegas-udgaven af World Series Of Poker indtages af Konstantin Puchkov, der i 2012 cashede 11 gange. Dan Kelly mangler altså allerede bare fem cashes for at tangere rekorden, og WSOP 2013 har kun to uger på bagen.
Uden at medregne Event 21 har Dan Kelly allerede cashet for omkring $412.000 i årets serie. Dan Kelly har et enkelt bracelet fra 2010 på CV’et, og han er lige nu inden for ‘striking distance’ i forhold til at tage føringen i WSOP Player Of the Year-ræset.