WSOP: Bønding floppede quads til ingen nytte
Den danske powertrio – Lars Bønding, Jonas Klausen og Mickey Petersen – var desværre fuldstændigt blottet for superkræfter i WSOP Event #21 ($3.000 NL Hold’em 6 Max) i nat.
Lars Bønding lagde ud med en rutsjebanetur af de større, hvor han først tabte en stor tot med trips, inden et nytteløst comeback blev sat i værk, da han floppede fire ens med to tiere på hånden. Exithånden var der nemlig ikke så meget at gøre ved – Bønding fik knækket et set i konger af en rivered flush.
Jonas Klausen skriver på Twitter, at hans exit blev grundlagt, da han skød tre tønder varm luft mod den helt forkerte dame, mens Mickey Petersen til PNN.dk fortæller, at han røg ud efter et 5-bet shove med to tiere ind i Erik Seidels es-konge “for en stor pose guld.”
Store stjerner med store stacks
Erik Seidel ligger efter elimineringen af Mickey Petersen godt til i turneringen og det samme gør Phil Ivey, der er kommet til direkte fra sin 14.plads i Event #18.
Læs også: WSOP: Phil Ivey faldt før finalebordet – Taylor Paur triumferer
Brok-kongen, Scott Seiver, ligger på andenpladsen, mens der også er plads i top 10 til Benjamin Pollak og Jonathan Little.
Top 10
1 Jesse Wilkie 185,000
2 Scott Seiver 95,000
3 Benjamin Pollak 95,000
4 Matt Berkey 81,075
5 Victor Ramdin 77,000
6 Steven Watts 77,000
7 Shane Schleger 75,600
8 Karim Dagher 75,000
9 Roman Valerstein 74,000
10 Jonathan Little 69,100