Matusow: – Jeg er verdens bedste!

Mike ‘The Mouth’ Matusow var overraskende afdæmpet i interviewet med PokerNews.com efter sin flotte sejr i WSOP Event 13, $5.000 Seven Card Stud Hi-Low Split-8 or Better.

“Jeg syntes, at jeg var den bedste spiller ved bordet hele dagen. Jeg fangede nogle hænder tidligt, og det betød meget for min selvtilid. Decket var virkelig med mig, det vil jeg ikke lægge skjul på,” sagde Mike Matusow blandt andet til PokerNews.com.

Læs også: Ikke et ord om engle på skulderen: – Jeg var den bedste

Men ‘Munden’ har også talt med WSOP.com, og her er den sobre, ydmyge og afdæmpede tone lagt i skuffen.

Mike Matusow giver i interviewet udtryk for, at han langt fra altid har været ansvarlig, når han er kommet til penge, men at det alligevel aldrig har handlet om pengene for ham. Han er først og fremmest lykkelig for at være tilbage på toppen siger han:

“Ja, jeg har fyret de fleste af mine penge af. Men det har aldrig handlet om pengene. Ikke for mig. Når mit hoved er skruet rigtigt på, tror jeg virkelig på, at jeg er verdens bedste pokerspiller. Ingen kan slå mig, når jeg spiller mit A-game,” siger Mike Matusow, og der var han jo igen. Pyh – man var lige bange for, at han var blevet væk.

Og så tilføjer han i øvrigt:

“Fuck all haters!”

Skønt at have dig tilbage, Mike.

Mike Matusow har nu over $8,5 millioner i turneringsindtægter, og han vandt tiligere i år NBC Heads Up Championships og $750.000 efter en sejr over Phil Hellmuth i finalen.