Sådan fejrede vi vores WSOP-bracelet
PokerNews.com har stillet en række World Series Of Poker-vindere det meget relevante spørgsmål:
“Hvordan fejrede du dit bracelet?”
Det er der kommet nogle fine svar ud af, og ikke mindst Gavin Smith formår at besvare spørgsmålet uden at mæle så meget som et eneste ord. Han ser lidt forvirret ud, og løfter så hænderne op til kameraet. Han har en drink i hver hånd. Og så går han ellers videre.
Mike ‘The Mouth’ Matusow siger, at han selvfølgelig fejrer den slags store begivenheder på Sapphire (berømt stripklub, red.).
“Where else are you gonna go?,” spørger ‘Munden’.
Brian Hastings er nok manden med den vildeste historie.
“Jeg tog ud i byen, og vi gik til den. Jeg drak vodka direkte fra flasken og så husker jeg ikke så meget mere. Men jeg vågnede op på min sofa dagen efter med et hospitals-armbånd på,” fortæller Brian Hastings.
PokerNews.com får også Phil Hellmuth i tale, og han har jo som bekendt 13 forskellige valgmuligheder. Men af en eller anden grund vælger at han alligevel at fremhæve sin sejr i 2005 NBC Heads Up Championships. Hellmuth mumler noget med fyrre flasker, og at det var en ‘good one’, før han ligesom laver en dribling uden om PokerNews’ kvindelige interviewer.
Se videoen lige her