WSOP: Mickey dobler med damerne

Feltet i WSOP Event #11 ($2.500 No-Limit Hold’em 6 Handed), hvor 924 spillere stillede til start, er netop blevet reduceret til blot 22 spillere. Og vi trutter lige en gang i båthornet, for det var danske Mickey Petersen, der for et øjeblik siden sendte Roman Valerstein ud.

Valerstein havde ifølge pokernews.com tabt et stort flip med es-konge mod niere, da han efterfølgende sendte sin stack til midten med {a-Hearts}{3-Spades}.

Uheldigvis for amerikaneren – og heldigvis, set med danske øjne – så vågnede Mickey Petersen op med {q-Diamonds}{q-Spades}. Boardet bragte ingen forskydelser i hændernes indbyrdes styrkeforhold, og dermed var det farvel og tak til Roman Valerstein, mens Mickey Petersen til gengæld med elimineringen rykkede et godt stykke frem i klassementet.

Mickey Petersen sidder nu med en stack på 320.000 chips foran sig, hvilket mere eller mindre svarer til average. Blinds hedder 2.000/4.000 med 500 i ante.

Top 10
1 Peter Turmezey 800.000
2 David Gonia 622.000
3 Jacob Bazeley 560.000
4 Levi Berger 550.000
5 Tamara Tibbles 520.000
6 Thom Werthmann 375.000
7 Amir Lehavot 365.000
8 Scott Clements 330.000
9 Mickey Petersen 320.000
10 Eddy Sabat 315.000