ISPT: Eastgate og Søren Smith Hansen videre: – Ikke tilfreds med mit spil!

De officielle chipscounts mangler endnu fra Dag 3 ved stadionturneringen ISPT Wembley, men allerede på nuværende tidspunkt kan vi bekræfte, at minimum to danskere er iblandt de 99 spillere, som fortsat jagter førstepræmien på €1.000.000.

Den ene er mini-moumaife84, hvilket vil sige Søren Smith Hansen, mens den anden er en vaskeægte verdensmester, nemlig Peter Eastgate. Begge tager de 257.000 chips med sig videre.

Isser gav den gas

“Jeg var ret aktiv hele vejen igennem. Tidligt på dagen doblede jeg, da jeg klikker to sorte esser fra tidlig position, knap og blinds betaler, 4-vejs til floppet, som slår j43, med 43 i ruder. Check, check, jeg better 10 k, knap betaler, small blind shover 110 k, bb folder, jeg shover, knap folder (kk). Turn hjerter es, river klør konge. På tredjesidste level havde jeg QQ vs. JJ i en 225 k pot og holdt hjem,” fortæller Eastgate til PNN.dk

“Fra de 600.000, jeg peaker i, får jeg egentlig bare blødt chips væk, ved jeg rammer second pair, når mine modstandere har toppar og jeg får lavet et enkelt tyrecall. Det er yderst kostbart på sidste level, hvor blinds er fem gange så store som dagens indledende level, hvor jeg holdt de bedste hænder.”

Kunne have spillet bedre

Peter Eastgate fortæller videre, at han ikke er helt tilfreds med sig spil på de sidste levels, og at han kunne have sparet en del chips ved at spille anderledes, og dermed have haft mulighed for at sidde med en større stack, når spillet genoptages senere i dag.

“Jeg kunne godt have undgået at formøble chipsene på den måde. Altså der var måder, hvor jeg kunne have fundet frem til en tredje tønde, som havde fået mine modstandere til at folde, og der var situationer, hvor jeg kunne have sparet chips ved at finde et fold frem, men det er også en resultatorienteret efterrationalisering.”

Du har tidligere afvist at spille World Series of Poker i år. Er det stadig planen at droppe Las Vegas?

“Der er en meget, meget lille chance, for jeg tager til Las Vegas. Men nu svor jeg også, at jeg ikke ville spille ISPT, så jeg kan ikke udelukke det.”

Blinds åbner op på 5.000/10.000 med 1.000 i ante ved ISPT i dag. De resterende spillere er alle sikret minimum €2.400.

Top 10
1 Ole Schemion 1,534,000
2 Neil Benardout 1,400,000
3 Alban Juen 1,100,000
4 Ben Middleton 1,049,000
5 Toby Lewis 973,000
6 Pete Linton 920,000
7 Sam Trickett 805,000
8 Xavier el fassy 737,000
9 Martial Blangenwitsch 720,000
10 Mathew Frankland 701,000