Jason Mercier om prop bets: – Kan vinde mere på side bets end turneringssejr

World Series of Poker er lig med opblæste egoer og indbyrdes prop bets, og i år er ingen undtagelse. Et af årets mest omtalte prop bets indtil videre er Jason Merciers bracelet bets, som i sidste uge blev iværksat på Twitter.

Her postede Jason Mercier, at han ledte efter action til et bet, hvor han ville vædde på, at han vandt et bracelet i løbet af sommerens WSOP.

““Er på udkig efter action til 3:1 på, at jeg vinder et bracelet her til sommer. Er også villig til at vædde på mig selv mod hvem som helst og lægge små odds.””, skrev han på Twitter. Aktuelt betyder det, at hvis du vædder mod Jason Mercier, skal du f.eks. betale $3.000 hvis han vinder et bracelet, mens han giver dig $1.000, hvis han ikke gør.

Det største bet Mercier har fået ind på nuværende tidspunkt er $25.000 mod $75.000. Det fortæller han til PokerNews.com, som fangede Jason Mercier til en uddybende snak om bracelet bettet og om motivationen bag at sætte det op.

Læs også: Mercier means business – tilbyder 3:1 på bracelet bets

“Det havde en del at gøre med, at WSOP programmet er en smule mindre end sidste år. Der er færre events med store buy-ins, så jeg ville bare have mere motivation til at spille hver eneste turnering. Cash games er for det meste rigtigt gode under serien, så jeg kan som regel ikke beslutte mig, om jeg skal spille cash eller turneringer. Her til sommer ville jeg bare være motiveret til at vinde et bracelet, og derfor følte jeg behov for at lave en masse væddemål”, sagde Mercier, som også afslørede, at han dog ikke dropper tanken om at spille cash games helt. Det bliver dog kun, hvis han har ekstra tid på hænderne. Det er turneringerne der er i fokus i år.

“Der er ikke et event jeg har kigget på og sagt at dét vil jeg ikke spille. Der er en chance for at jeg skipper et event her og der, hvis jeg går dybt i et eller andet, eller hvis jeg allerede er med i to turneringer og en tredje starter”, sagde Mercier, da han blev spurgt om der var events, han ikke ville spille i år.

 

Masser af folk der vil vædde

Selv om Team PokerStars Pro’en Jason Mercier er en særdeles stabil turneringsspiller med turneringsgevinster i live poker for mere end $9.800.000 i karrieren, er der alligevel masser af folk som vil vædde med Mercier:

“Uden at afsløre for mange navne har jeg bets mod Antonio Esfandiari og Brian Rast. David Peat har væddet på Shawn Buchanan og John Monnette mod mig. Jeg har også bets mod gutter som folk aldrig har hørt om, mod europæiske spillere og endda nogle andre PokerStars Pro’er har væddet imod mig”, afslørede Mercier, som på trods af den megen action han allerede har fået ikke udelukker at give mere action:

“Hvis nogen stadig er interesseret, så ja. Det kommer an på hvem og hvad. Jeg er stadig selvsikker og er frisk på det, men jeg har fået masser af action allerede og er glad for det jeg har nu”.

Mercier fortæller også, at han har stukket så meget ud på forskellige væddemål på sig selv, at hvis han vinder et bracelet, er der en god chance for at han vinder mere på side bets, end han vinder på selve turneringen:

“Jeg vil ikke afsløre nogle tal, men sandheden er at jeg ikke har lagt det hele sammen endnu. Indtil videre er det hele bare skrevet ned, så jeg er ikke engang selv sikker på hvor meget det er”, sagde den prop bet lystne Mercier.

På nuværende tidspunkt har Mercier spillet med i 3 WSOP events, men er busted i dem, og er derfor 0 for 3. Men det har ikke pillet selvtilliden fra Mercier:

“Der er så meget varians i turneringspoker, så selv om jeg gik 0 for 15 ville jeg stadig føle mig godt tilpas forud for de næste events”, sagde Team PokerStars Pro’en som også afslører, at han glæder sig mest til mixed game events’ne i programmet.

“Jeg glæder mig til de fleste mixed game events. Jeg mangler stadig at gå dybt i en 8-game eller 10-game event i serien, og jeg glæder mig til de to. Også til triple draw og single draw events. For to år siden blev jeg nr. 7 i $1.500 single draw og nr. 6 i $2.500 triple draw og boblede i $10.000 single draw, så jeg var tæt på at vinde et bracelet i 3 af draw events’ne. Jeg føler jeg er rigtig god i de spil, og jeg håber jeg kan gå dybt i en af dem til sommer. Jeg glæder mig selvfølgelig også til Main Event, $50.000 Poker Players Championship og $111.111 One Drop samt $25.000 6-max og Pot Limit Omaha events”, sagde Mercier.

Du kan læse hele interviewet her på PokerNews.com, hvor du også kan læse Antonio Esfandiaris og Brian Rasts kommentarer til væddemålene med Mercier og lidt om deres egne forventninger til sommerens WSOP.