Bække tog sejr på PokerStars: – Man skal bare ind med 100%
Allan Bække strøg i nat helt til tops i Nightly Fifty Grand på PokerStars. Turneringen er ellers med et starttidspunkt klokken 03.00 noget af en nattebasker, men netop derfor er der kæmpe value i den, fortæller Bække.
“Jeg har længe sagt, jeg synes, det er den blødeste turneringer i forhold til buy in. Ret ofte er der folk der spewer deres chips væk fordi det bliver for sent, og mange regs dropper den fordi den ligger så sent.”
Plus på turneringskontoen for 2013
Sejren indbragte eksil-silkeborggenseren $12.118, En fornem præstation, men også ganske simpel, hvis man skal tro den danske HU SNG-specialist.
“Faktisk er forklaringen meget enkel. Jeg kom all in med 100%, så godt som hver gang. Altså, når jeg havde under 100% tabte jeg jo “selvfølgelig”,” griner Bække.
Allan Bække var ramte finalebordet som chipleader, og selvom han tabte et par all ins, så sad han stadig med en fin stack. En stack som fik fornyet luft, da han slog bordets fisk ud.
“Jeg er en anelse bagud, da vi ender heads up, men grinder mig op. Min modstander når lige at skrive til mig at han ikke kunne lide at spille heads up mod mig, inden jeg først 5-better ham med 7Ko og tager ned, og hånden efter caller hans click med 8K. Floppet kommer 78K rainbow. Jeg check-raiser, han caller. 2 anden spar. Jeg better, han caller. Q tredje spar. Jeg better, han shover hurtigt. Det er lidt puke, men hans opmelding og min 7Ko lige inden fik mig til at calle. Han virkede frustreret, så jeg tænkte, at han var ved at være desperat, og han kunne da også kun vise T8 op.”
Turnering betyder i øvrigt, at Allan Bække gik fra et minus på $5.000 til et fint plus for dagen. Årsregnskabet siger dog stadig et minus på $50-$60.000.