Will Failla i front af WPT Championship
Sidste turnering i 11. sæson af World Poker Tour er i gang, og traditionen tro er det selvfølgelig WPT Championship, der bliver afviklet på Bellagio.
Will Failla er kommet bedst fra land i $25.000-turneringen. Failla smed 276.000 chips i posen efter dag – alle spillere startede turneringen med 100.000 chips foran sig. Failla er tidligere vinder på World Poker Tour, og han har i løbet af sin pokerkarriere cashet for små $3,5 millioner.
Læs også: FullFlush amok under EPT London: You’re the luckiest f***ing fish
Dag 1 bød på 113 entries, men registreringen er åben indtil slutningen af level 8 i dag. Til sammenligning havde dag 1 103 entries for et år siden, og det tal endte på 152 spillere. Spillerne er tilladt en enkelt re-entry, hvis de bliver slået ud, mens registreringen fortsat er åben.
Blandt de andre spillere, der har doblet deres startsstack – eller bedre – finder vi sidste års mester Marvin Rettenmaier. Men andre top-proer som Jake Cody, Tom Marchese og John Hennigan er også med helt fremme på leaderboardet.
Top 10:
Will Failla – 276,000
Jonathan Kamhazi – 273,300
Mike Linster – 269,000
Jeffrey Ishbia – 255,000
Cliff Josephy – 250,800
Jake Cody – 250,000
John Hennigan – 225,500
Arkadiy Tsinis – 222,100
Marvin Rettenmaier – 222,000
Amir Babakhani – 217,200