Phil Ivey om casinosag: – Retssagen beviser min uskyld

Crockfords casino – som stadig nægter at udbetale de 68 mio. kr. som Phil Ivey vandt i highstakes Punto Banco på casinoet i 2012 – tog tidligere i denne uge omsider bladet fra munden i sagen, og anklagede i detaljer Phil Ivey for at snyde sig til den store gevinst.

Det skulle blandt andet være sket ved at udnytte en særlig fejl i kortenes design, som Phil Ivey – bl.a. ved at snøre dealeren til at rotere kortene – ifølge Crockfords dragede fordel af.

Læs også: Crockfords: Sådan snød Ivey os for 68 millioner kr.

Men nu tager Phil Ivey til genmæle og siger: “Det faktum at jeg har sagsøgt ovenpå deres påstande siger alt om hvor komfortabel jeg er med min egen opførsel og validiteten bag min gevinst”.

Phil Ivey holder altså fast i at han intet har gjort forkert, og sagen om de store Punto Banco gevinster ser ud til at skulle afgøres i retten.

Se et nyhedsindslag om sagen fra CBS News, hvor en ekspert i casinosvindel også afslører at der er fejl i en stor procentdel af de kort som bruges på casinoer rundt omkring i verden: