EPT Grand Final: – Noget af en rutsjebanetur
Mickey ‘mement_mori’ Petersen er klar til Dag 4 ved EPT Grand Final Main Event i Monte Carlo, hvilket skyldes – forklarer han selv – en noget tightere strategi end normalt, og ikke mindst et setup af dimensioner.
Læs også: EPT Grand Final: Mickey Petersen tripler i sygt setup: AA vs KK vs KK
Om dagen i går fortæller den af PokerStars sponserede spiller:
“Jeg startede ud på et ret hårdt bord, og der sker sådan set ikke det helt store udover jeg kommer op i 120.000 chips. James Mitchell 4bet/caller mig så for et fuldt dobbelt up med AQ mod min AK, men løber desværre ud A777x for et chop. Efter det sker der ikke så meget og har vel 75.000 chips, da bobblen springer, hvorefter jeg så vinder den famøse AA/KK/KK hånd med mine 15bbs.”
“Efter det bliver bordet endnu hårdere med Chewy og John Juanda, og generelt er min strategi på så svære borde at spille lidt tightere og bare have mere faste ranges. Derfra er det lidt en rutschebane men har et godt level til at slutte af med og kommer derfor ret tæt på avarage da dagen slutter, meget godt tilfreds med de beslutninger jeg fik taget i løbet af dagen,” fortæller Mickey Petersen til PNN.dk.
Hårdt bord venter forude
Gode beslutninger bliver der også brug for på Dag 4, for det er ikke mange bløde spots på det bord Mickey Petersen har trukket. Lige efter sig har han i nævnte rækkefølge NL Hold’em-legende og turneringens chipleader, Johnny Lodden, EPT-vinder Noah Boeken og WPT-vinder Noah Schwartz siddende.
“Drawet for i morgen er ikke fantastisk, men generelt er der mange gode spillere tilbage så er ikke så overraskende,” siger Mickey om den hårde modstand.
Nej, det er vel ikke særlig fedt at have en mand som Johnny Lodden siddende lige efter sig, når han ovenikøbet ser chipleader?
“Tjoh, er personligt lidt af den overbevisning at når det er gode spillere der er tale om og situationer, hvor icm ikke betyder det store, så betyder det ikke så meget, hvem der har den største stack.”
Mickeys bord
2 1 Mickey Petersen Denmark 362,000
2 2 Johnny Lodden Norway 1,232,000
2 4 Noah Boeken Netherlands 105,000
2 5 Noah Schwartz USA 756,000
2 6 Goran Mandic Croatia 822,000
2 7 Andreas Eiler Germany 709,000
2 8 Kevin Vandersmissen Belgium 214,000
Dagens spil genoptages først klokken 15.00 på grund af tv-bordet i Monte Carlo er optaget af en velgørenheds Sit’n’Go.